Første post - Ny hjemmeside
Så er den her, min nye hjemmeside. Som forsiden siger vil den komme til at indeholde posts omkring hvad jeg går og laver, altså det som andre vil putte på de sociale medier. Det gider jeg ikke, så derfor har jeg lavet dette site.
Konceptet hedder “POSSE” og betyder “Publish on your own site, syndicate everywhere”, og betyder kort og godt, publicer på din egen hjemmeside først og opret så posts på dine sociale medier med links til din post.
Om jeg vil begynde at poste vidt og bredt på mine sociale accounts, det er jeg ikke helt klar over endnu, men det finder jeg nok ud af på et tidspunkt.
I første omgang er hjemmesiden en undskyldning for at få skrevet nogle tanker, idéer, projekter og andre ting ned, både for at kunne huske dem og for at blive bedre til at skrive.
For at kunne skrive noget ned skal man først huske det, og for at huske det må man tænke over det. Derfor kræver det en vis tankeaktivitet at få skrevet noget ned, og det er sundt.
Hvad fremtiden vil byde på for det her sted er uvist, men nu giver jeg det en chance og så må vi se hvad der kommer ud af det.